HjemVarekatalogProdukterOmKundeserviceKontakt os
AnMa Naturprodukt


Om

 

Hvordan startede AnMa Naturprodukt?

Som tidligere kemi- og biologilaborant fik jeg interesse i, hvorfor så mange mennesker var allergiske overfor creme, shampoo m.m.

Jeg undersøgte varedeklarationer og fandt ud af, at mange af produkterne indeholdt en hel række mere eller mindre syntetiske ingredienser.

Dernæst gik jeg i gang med at fremstille en creme og en shampoo udelukkende med ting fra naturens spisekammer. Venner og bekendte hørte om det, og jeg fik også specialopgaver fra allergikere.

Det greb om sig, og i 1993 startede jeg firmaet AnMa Naturprodukt.

Jeg interesserer mig meget for planters gavnlige virkninger og laver selv planteudtræk, som vi så bruger i produkterne.

AnMa Naturprodukt har produceret naturkosmetik serie og specialprodukter siden 1993, Teatersminke serie siden 1997. Alle produkter er produceret som naturkosmetik og overholder Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kosmetiske produkter og EN 71-3 .

Sortimentet består nu af ca. 50 forskellige produkter og teatersminke. Derudover laver vi også specialprodukter. I samarbejde med en kinesiolog (alternativ behandler) udarbejder vi recepter og produkter til folk med specielle hudproblemer el. lign.
Med andre ord:
Vi har mulighed for at lave en creme, salve, shampoo m.m. specielt til dig, hvis ikke et af de ca. 50 produkter, vi har i vores program, kan afhjælpe dit problem.

Der er rigtig meget fokus på konserveringsmidler i øjeblikket - og med rette.

AnMa Naturprodukt benytter den form for konservering, som Nordisk Miljømærkning står inde for.

 

Hjem|Varekatalog|Produkter|Om|Kundeservice|Kontakt os